Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man får en mistanke om, at nogen i ens omgangskreds er udsat for vold. Måske er det en kollega, en ven, et familiemedlem – eller måske blot en bekendt, hvor noget føles forkert. Mange oplever at stå i et dilemma mellem frygten for at tage fejl og frygten for at overse alvorlige problemer. Tvivlen kan fylde meget: Er det min opgave at blande mig? Hvad nu, hvis jeg tager fejl? Hvad nu, hvis jeg gør det værre?
Alligevel kan det have afgørende betydning, at nogen reagerer. Vold er ofte skjult, og de ramte kan have svært ved selv at række ud efter hjælp. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de signaler, der kan tyde på, at noget ikke er, som det skal være – og at vide, hvordan man bedst kan støtte, hvis mistanken opstår.
Du kan læse meget mere om er jeg udsat for vold her
.
I denne artikel guider vi dig fra den første, urolige mavefornemmelse til de konkrete skridt, du kan tage, hvis du mistænker vold. Du får råd om at genkende tegnene, vurdere situationen, tage den svære samtale og finde støtte til både dig selv og den, det drejer sig om. For det kan gøre en afgørende forskel, at nogen tør handle – også selvom tvivlen er stor.
At genkende tegnene: Hvornår bør alarmklokkerne ringe?
At genkende tegnene på vold kan være svært, fordi de ofte er skjulte eller forklædt som almindelige konflikter eller problemer i hverdagen. Alarmklokkerne bør ringe, hvis du bemærker gentagne uforklarlige blå mærker, ændringer i adfærd som angst, isolation, pludselig tristhed eller tilbagetrækning fra venner og familie.
Også kontroladfærd fra en partner, hvor personen ikke må bestemme over egne penge, tøj eller sociale aktiviteter, kan være tegn på psykisk vold.
Hvis samtaler eller stemningen i hjemmet ofte er præget af frygt, nervøsitet eller at én person virker bange for at sige sin mening, kan det også være en indikation. Det er vigtigt at lytte til din mavefornemmelse og tage dine observationer alvorligt – også selvom tegnene i første omgang virker små eller tvetydige.
Den indre tvivl: Når mavefornemmelsen siger noget er galt
Det kan føles overvældende, når en indre uro vokser frem – den der fornemmelse af, at noget ikke stemmer, selvom du ikke har håndfaste beviser. Måske er det små ting, du bemærker: ændringer i adfærd, et blik, en stemning eller noget, der ikke bliver sagt.
Den slags mavefornemmelser kan være svære at forklare, og det er helt almindeligt at tvivle på sig selv. Mange oplever at tænke: “Overreagerer jeg?” eller “Er det bare min fantasi?” Den indre tvivl kan gøre det svært at tage skridtet videre.
Men ofte er mavefornemmelsen kroppens måde at fortælle dig, at der er noget, der kræver din opmærksomhed. Det er vigtigt at tage din egen bekymring alvorligt, også selvom du ikke kan pege præcist på, hvad der er galt. At lytte til din intuition er første skridt mod at kunne hjælpe – både dig selv og den, du er bekymret for.
At tage snakken: Sådan nærmer du dig den mistænkte situation
Når du har en mistanke om vold, kan det føles både grænseoverskridende og svært at tage den første samtale. Det vigtigste er at nærme dig situationen med omsorg og respekt for den, du er bekymret for.
Vælg et roligt og uforstyrret tidspunkt, hvor I kan tale privat. Start med at dele din bekymring ud fra din egen oplevelse, for eksempel: “Jeg har lagt mærke til, at du virker ked af det for tiden – er der noget, du har lyst til at tale om?”.
Undgå at presse, dømme eller konfrontere direkte med anklager, da det kan få personen til at lukke sig.
Vær tålmodig og lyt aktivt, hvis personen åbner op. Husk, at bare dét at vise, at du ser og støtter, kan gøre en stor forskel – også selvom vedkommende ikke er klar til at tale om det endnu. Vis, at du er der, og at du gerne vil hjælpe, hvis og når personen har brug for det.
Forskellen på fakta og formodning
Når man står i en situation, hvor man mistænker vold, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er fakta, og hvad der blot er formodninger. Fakta er oplysninger og observationer, du kan pege konkret på – for eksempel synlige mærker, ændret adfærd, eller noget, du har overhørt eller set med egne øjne.
Formodninger derimod bygger ofte på mavefornemmelser, stemninger eller små detaljer, der i sig selv ikke udgør bevis.
Det er vigtigt at være opmærksom på denne forskel, fordi handling på baggrund af formodninger uden solide fakta kan have store konsekvenser for de involverede.
Omvendt må man heller ikke ignorere sin bekymring, blot fordi man endnu ikke har klare beviser. En god tilgang kan være at notere sine observationer, så du får et bedre overblik over, hvad du faktisk ved, og hvad du blot antager. Det giver både dig selv og eventuelle fagpersoner et mere nuanceret grundlag for at vurdere situationen og beslutte, om og hvordan der skal handles.
Hvem kan du tale med? Rådgivning og støtte til pårørende og vidner
Når du står som pårørende eller vidne til en situation, hvor du mistænker vold, kan det føles overvældende og ensomt. Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at bære bekymringerne alene. Der findes flere muligheder for at få rådgivning og støtte.
Du kan kontakte professionelle rådgivningstilbud som f.eks. Lev Uden Vold, Offerrådgivningen eller kommunens familieafdeling, hvor du kan få vejledning om, hvordan du bedst håndterer situationen – både for den voldsudsatte og for dig selv.
Desuden tilbyder mange organisationer anonyme samtaler, hvis du er usikker på, hvordan du skal gribe det an, eller hvis du har brug for at vende dine tanker med nogen, der har erfaring på området.
Det kan også være en hjælp at tale med nogen i dit eget netværk, for eksempel en nær ven eller et familiemedlem, der kan støtte dig i processen. At række ud efter støtte er ikke et tegn på svaghed, men et vigtigt skridt for at kunne hjælpe bedst muligt – både for den, der er ramt af vold, og for dig selv som pårørende eller vidne.
Når du beslutter dig for at handle: Mulige skridt og konsekvenser
Når du beslutter dig for at handle, er det første skridt ofte at overveje, hvordan og hvor du bedst kan gøre en forskel – både for den, du er bekymret for, og for dig selv.
Måske vælger du at tage en samtale med den person, du tror er udsat, eller du kontakter en professionel rådgivning for at få vejledning om det rette næste skridt. Det kan også være, at du overvejer at involvere myndighederne, hvis situationen er akut eller alvorlig.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at være klar over, at din handling kan få konsekvenser – både positive og udfordrende.
Din støtte kan være en uvurderlig hjælp for den voldsramte, men det kan også føre til forandringer i relationer eller skabe utryghed. Det er derfor vigtigt at være forberedt på, at processen kan tage tid, og at både du og den voldsramte kan få brug for støtte undervejs. At handle kræver mod, men husk, at du ikke står alene – der findes netværk og professionelle, der kan guide dig gennem de næste skridt.
Anmeldelse eller anonym henvendelse?
Når du står over for mistanke om vold, kan det føles overvældende at skulle tage stilling til, hvordan du bedst griber situationen an. Ét centralt spørgsmål er, om du skal lave en formel politianmeldelse, eller om en anonym henvendelse er mere hensigtsmæssig.
En politianmeldelse betyder, at du står frem med din viden eller mistanke og igangsætter en officiel efterforskning, hvilket kan være nødvendigt, hvis du har konkrete oplysninger om alvorlig vold eller overgreb. Omvendt kan en anonym henvendelse til eksempelvis kommunen, en socialrådgiver eller en anonym hotline være første skridt, hvis du er usikker på din mistanke, eller er bekymret for din egen sikkerhed eller relationen til de involverede.
Begge veje kan gøre en forskel, og du behøver ikke have sikre beviser for at reagere – det vigtigste er, at du handler på din bekymring og søger hjælp, så de rette fagpersoner kan vurdere situationen.
At passe på dig selv undervejs
Når du står i en situation, hvor du mistænker vold, kan det være både følelsesmæssigt belastende og kræve meget af dig personligt. Det er vigtigt at huske, at du også skal tage vare på dig selv undervejs.
Overvej at dele dine bekymringer med nogen, du har tillid til, eller benyt dig af de professionelle rådgivningstilbud, der findes for pårørende og vidner. Det er helt normalt at føle sig usikker, bange eller overvældet – og du behøver ikke stå alene med det.
Sørg for at skabe små pauser, hvor du kan trække vejret og mærke efter, hvordan du har det. At passe på din egen trivsel gør dig bedre i stand til at hjælpe andre, og det mindsker risikoen for, at du selv bliver overbelastet eller får det dårligt, mens du handler på din mistanke.
